Der er mange forskellige holdninger til lektielæsning.
Vi har på Stenhus Kostskole den holdning, at lektier i en eller anden form er kommet for at blive. Og for ikke at skabe misforståelser, så definerer vi lektier som ”en skoleaktivitet som foregår uden for skolen og uden for skoletiden”.
Det der er interessant ved lektier er, om der er læring at hente i at man laver lektier. Og her vil jeg tage udgangspunkt i den seneste store internationale undersøgelse, hvor danske elever er med, samt de erfaringer jeg har som skoleleder.
TIMSS 2019 (bliver gentaget i 2023 og udgivet i 2024) zoomer ind på eleverne i 4. klasse og deres kundskaber i matematik og natur/teknik og sætter læringen i relation til lektielæsning.
Præcist som jeg har oplevet det igennem min tid som skoleleder, er der stor forskel på hvad eleverne får med sig uden og med lektielæsning. Og en af de indsatser, der hæver elevernes faglige kunnen i alle fag, er lærerens evne til at differentiere sin undervisning og være opfølgende i forhold til at eleverne får udført de lektier, der gives. Det er således et tilvænnings- og opdragelsesspørgs-mål at anvende lektier.
Supplerer man med en lektiecafé for dem der har behovet, så kan man nå rigtig langt med opfølgning. Alt i alt udgør den daglige lille lektie en træning og motivation i at løse opgaverne individuelt – færdiggørelseslektier. Det er et fint redskab til klasseledelse. Sidst men ikke mindst, lærer eleverne via lektierne at træne nødvendige livskompetencer som handler om at organisere sin tid, at behovsudsætte (en særdeles vanskelig disciplin for nutidens elever) og at tage ansvar for
egen læring/træning.
På Stenhus Kostskole bruger vi også fremlæggelser såvel individuelt som i grupper som lektie, og det bevirker at eleverne får udviklet deres evne til selvstændigt at tage initiativ, at koncentrere sig om og gå i dybden med et emne. Man skal kunne afsætte den nødvendige tid, og ikke lade sig styre af klassekammeraterne, der snapper eller vil spille CS:GO.
Her er det på sin plads, at fremhæve, at ikke alle børn har lige muligheder. Der er social slagside, for i nogle hjem har forældrene ikke mulighed eller tid til at sikre, at børnene får læst deres lektier. Som en konsekvens af, at de svageste i en klasse ikke formår at løse denne del af opgaven derhjemme, har vi oprettet en lektiecafé, hvor eleverne dagligt kan få hjælp efter skoletid.
Det gør en stor forskel på, om vi som skole opnår den succes vi gerne vil, nemlig at får så mange elever igennem til en afsluttende afgangseksamen med minimum 2 i matematik og dansk, så de kan komme videre med en ungdomsuddannelse.
Skolen bruger lektier i stort set alle fag og vi opnår hvert år resultater, der ligger langt over det
landsgennemsnittet ligger på. Kun ganske få elever når ikke succeskriteriet, nemlig at få 2 i matematik og dansk.
Vi er ganske overbeviste om at lektierne og opfølgningen på dem, udgør en stor del af grundlaget
for den opnåede succes.
Det er en kendsgerning, at man er nødt til at differentiere lektiemængden og sværhedsgraden, så alle elever kan få et udbytte af træningen.
Knud e. Schack Korsbjerg
Skoleleder
Stenhus Kostskole