Your new web experience, developed to perfection

Anti-mobbe-politik

Stenhus kostskole anti-mobbe-strategi

Opdateret januar 2025

Stenhus Kostskoles definition på mobning:

Vi definerer mobning som systematiske, nedværdigende handlinger – dette kan fx være latterliggørelse, ubehagelige kommentarer, nedgørende beskeder på sociale platforme, uhensigtsmæssige billeddelinger uden samtykke, vold samt udelukkelse af fællesskaber både i hverdagen og på de sociale medier og platforme. Disse handlinger opstår som oftest i fællesskaber der mangler sammenhold eller har for snævre og udefineret rammer.

Mobning opleves som usunde mønstre, hvor nogle børn holder andre ude af fællesskaber –mobning foregår ikke altid på et bevidst plan og udføres ikke af onde børn. Mobning handler omuhensigtsmæssige mønstre – som til enhver tid skal håndteres og arbejdes med af skolensprofessionelle personale.

Mobning foregår også på de sociale medier og platforme i lighed med fx i skolegården. Mobning på de sociale platforme kan være vanskelige for personale og forældre at få kendskab til, hvorfor vi vil styrke vores blik og opmærksomhed for disse medier. Vi håndterer på den baggrund digital mobning på samme vis, som vi håndterer den ”fysiske” mobning. Se nedenfor under handleplan.

Årsager og tegn på mobning kan være mangeartet, men de kan fx være:

  • Udelukkelse af fællesskaber
  • Gruppepres
  • Rygtespredning
  • Hård retorik og sprogbrug
  • Krænkelser
  • Stigmatisering
  • Latterliggørelse
  • Voldelig adfærd
  • Billeddeling
  • Ydmygelser
  • Afvisende og hårdt kropssprog og mimik

(Kilde: Skolestyrken 2024)

Forebyggelse af mobning:

Personalet:

  • Klasselærere og faglærere sætter trivsel, klassekultur og fællesskab på dagsordenen i
  • Klassens time
  • Klasselæreren drøfter trivsel med eleverne ved elevsamtaler og skole-hjem-samtaler
  • Teamet præsenterer forældrene for antimobbestrategien på forældremøder
  • Ledelsen genbesøger antimobbestrategien hvert andet år i september måned – med start 2025
  • Ledelsen informerer skolebestyrelsen om antimibbestrategi-arbejdet
  • AKT-vejledere kan deltage i antimobbe-forløb i klasser
  • Alle skolens elever deltager i Den Nationale Trivselsmåling – med start i 2025
  • Skolens ledelse arbejder forebyggende ved at analysere data fra Trivselsmålingen

Hvis der konstateres mobning, gør vi følgende på Stenhus Kostskole:

Der indledes en handleplan senest ti arbejdsdage efter konstaterede tilfælde af mobning.

Handleplan:

1. Undersøgelse

Hvad ved vi allerede om det, der foregår?

Er der brug for akutte tiltag her og nu?

Hvem skal inddrages i undersøgelsen?

Hvilke data har vi brug for?

De relevante parter inddrages fx ved dialogmøder/mæglingsmøder eller elevsamtaler med en lærer der er tæt på barnet/den unge

Der kan også tilkaldes støtte og eksperter udefra fx PPR, SSP eller lign.

2. Afdækning af årsager

Hvordan er den sociale dynamik mellem de implicerede elever?

Hvilke problemstillinger/temaer har undersøgelsen peget på?

3. Indsatser, status og opfølgning på situationen

Der aftales tiltag der skal fremme og styrke fællesskabet og ikke mindst trygheden i gruppen/klassen.

Alle tiltag og aftaler gøres meget gennemskuelige for eleverne, alle klassens lærere og forældrene.

Der aftales en prøveperiode hvor tiltagene afprøves og herefter evalueres disse for effekt eller ingen effekt.

Er handleplanen dermed tilstrækkelig til at løse mobbeproblematikkerne?

4. Det videre arbejde

Der fastsættes deadlines for genbesøg af handleplanen og følger op på effekt/ikke effekt?

Hvordan sikrer vi os, at der ikke opstår ny eller tilbagevendende mobning?

Hvem gør hvad?

  • Ledelse/AKT-vejledere/teamet iværksætter en handleplan med de involverede parter
  • Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan mobningen håndteres og skal forholde sig til alle elevernes udsagn og ”stemmer”
  • Fokus er på målet; mobbemønstre skal stoppes
  • Relevante voksne skal inddrages herunder er det vigtigt med hurtig kontakt til forældrene

I dagligdagen arbejdes der derfor med:

  • Fokus på relationskompetence og inkluderende fællesskaber
  • Synlig klasserumsledelse
  • Alle elever deltager i Den Nationale Trivselsmåling
  • I klassens time udarbejder klasserne principper for hensyntagen til andre, rummelighed og respekt for andre
  • Der laves klasseøvelser, som styrker dialog og drøftelser af faglig men også social karakter
  • Der er et stort fokus på hvordan man gebærder sig på de sociale medier herunder også deling af billeder og tekst, som der ikke er givet samtykke til
  • Tage højde for at de sociale medier er i konstant forandring og udvikling
  • Der kan indsættes ekstra ressourcer i klasser hvor det er påkrævet samt ekstra opsyn i frikvarterer
  • Skabe motiverende undervisning hvor også samspilsøvelser, bevægelse og leg er inkluderet
  • Skabe medindflydelse for eleverne på elevrådsmøder og whistleblowerordning
  • Hjælpe forældrene med at skabe fællesskabende aktiviteter i fritiden

Inspiration fra Skolestyrken, Maryfonden og Helle Rabøl Hansen

Cookie-indstillinger