Vision, mission og værdier

Vores vision

“Vi stræber efter at gøre Stenhus til et stærkt lærende fællesskab, som er passioneret om at udvikle, inspirere og guide børn og unge på deres rejse mod mening, glæde, sundhed og positive bidrag til vores demokratiske velfærdssamfund!”

Vores mission

“Vi bidrager til vores vision ved at styrke og udvikle de evner og kvaliteter, som vores elever allerede besidder, samt ved at omsætte deres drømme og ambitioner til viden, færdigheder og værdier, der kommer dem til gode resten af livet!”

Værdigrundlag

Vores primære mål på Stenhus Kostskole er at udvikle et højt fagligt og dannelsesmæssigt niveau. Derfor er det ligeledes vores vision, at vi vil udvikle vores elever til fagligt stærke og reflekterende selvstændige unge mennesker. Vi vil give den enkelte elev et solidt fundament af viden, hvor værdier som ansvar, konsekvens, gensidig respekt, åbenhed og glæde er en vigtig del af hverdagen. Dertil vil vi skabe en sammenhæng mellem indlæring, krop og sund mad for at eleven kan udvikle sig på de bedste vilkår.

Hvordan arbejder vi med den enkelte elev

Eleverne bliver mødt, der hvor de er, og ekstra undervisning tilrettelægges i forhold til dette udgangspunkt.

Gennem trygge rammer er det målet, at den enkelte elev udvikler lyst til at lære og tilegner sig en faglig ballast, som motiverer til videre uddannelse.

Eleverne på skolen gives et solidt fundament af basale menneskelige kompetencer, som bygger på gensidig forståelse, rummelighed og tillid. Vores elever behandler hinanden og andre med respekt, og passer på hinanden både på og uden for skolen.