Status fra skolen
Foråret er kommet til Stenhus, og på akademiet har de seneste uger stået i inspirationens tegn.
Vores 8. klasser på akademiet har været ude af huset og oplevet deres linjer i nye rammer. Håndboldlinjen brugte en aften i håndboldhallen, hvor de så HØJ mod Team Ringsted i herrernes kvalifikationskamp til slutspillet. Fodboldlinjen tog til København og besøgte “Løverne” i Parken, hvor eleverne fik en rundvisning og et spændende indblik i livet omkring en professionel fodboldklub. Danserne fik svedt igennem på Hotstepper Dance Studio på Frederiksberg, hvor energi, rytme og fællesskab var i centrum.
For os handler akademiet ikke kun om træning. Det handler også om motivation, fællesskab, oplevelser og om at give eleverne noget at spejle sig i. Forskning og idrætsorganisationer peger netop på, at børn og unge trives i idrætsfællesskaber, når de oplever sjov, fællesskab, mestring og udvikling – både som udøvere og som mennesker.
Derfor er det også vigtigt for os, at akademiet ikke kun foregår på banen, i hallen eller i dansesalen, men også rækker ud i verden omkring eleverne.
Samtidig kigger vi frem mod næste skoleår, hvor vi udvikler vores tilbud yderligere. Vi introducerer Stenhus Boost, som bliver en række intensive dage med fokus på træning, fællesskab og oplevelser – lidt i stil med camps. Samtidig udfaser vi Stenhus Skills, da vi ønsker at samle vores indsats og skabe endnu stærkere og mere målrettede forløb.
Fremadrettet vil vi også have endnu større fokus på oplevelser, gæstetrænere og variation i niveau, så alle elever bliver udfordret og udvikler sig. Det betyder, at tøjpakkerne bliver en smule mindre, mens vi til gengæld investerer endnu mere i oplevelser og indhold. Det vil fortsat være muligt at tilkøbe ekstra tøj via vores webshop til de gode priser, vi har forhandlet hjem med Sports World.

Hilsen fra Akademikoordinatoren
Kære elever, forældre og kommende familier
De næste uger bliver der igen masser af liv på skolen, når vi inviterer til tre spændende camps.
Lørdag den 25. april afholdte vi gratis håndboldcamp for elever i 5., 6. og 7. klasse. Her blev der trænet igennem med Nickolaj og Olga, som er vores faste trænere på akademiet. Senere på dagen fik vi også besøg af Kristina “Mulle”, som kom og trænede med deltagerne.
Lørdagen efter (d. 2/5) står den på pigefodboldcamp for piger i 5. og 6. klasse. Her er fokus både på træning, fællesskab og det sociale omkring fodbolden. Pigerne kommer til at møde vores trænere, træne sammen og afslutte dagen med hygge, spisning og bowling.
Den efterfølgende lørdag byder vi indenfor til Dance Camp med Brice Johnson, som er danselærer på skolen. Her skal der danses, battles, hygges med dansefilm og meget mere.
Samtidig ser vi ind i et kommende skoleår, hvor akademiet bliver større end nogensinde. På fodboldbanen er vi særdeles godt fyldt op – og det gælder ikke kun drengene. Vi er også ved at opbygge et stærkt og stabilt fundament for pigefodbolden, og næste år kan vi endda gå ind i Skoleligaen med et pigehold.
Dans og håndbold er stadig nye skud på stammen, men begge linjer er i rigtig positiv udvikling. Vi har stadig et par ledige pladser i den kommende 7 klasse på almen og akademiet
Det betyder også, at hvis der stadig sidder nogen derude og overvejer akademiet, så er der nu åbnet for enkelte pladser.
Og skulle der være en enkelt kommende 5. klasse eller to, så har vi også et par pladser her.
Vi glæder os til et forår med masser af aktivitet, fællesskab og bevægelse – og til endnu et stærkt år på Stenhus Akademi.
Med venlig hilsen
Oliver
Kommende datoer og arrangementer
Rundvisning for kommende og interesserede elever
Dato: 05.05.2026
Tid: 15.00 – 16.00
Tilmeld jer en af vores rundvisninger på skolen, på vores hjemmeside, under arrangementer
Stenhus Håndbold Camp 2026
Dato: 25.04.2026
Tid: 10.00 – 15.00
UDSOLGT
Stenhus Pigefodbold Camp
Dato: 02.05.2026
Tid: 09.30 – 14.15
https://stenhus.dk/event/stenhus-pigefodbold-camp-2026/
Stenhus Dance Camp
Dato: 09.05.2026
Tid: 17.00 – 20.00
https://stenhus.dk/event/stenhus-dance-camp/
Vi har fået vokseværk
Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge i et unikt skolemiljø? Så er du måske vores nye kollega!
Stenhus Kostskole er en privat grundskole med optag fra 5. til 10. klasse. Vi har et stærkt fagligt fundament og en levende skolekultur, hvor høj faglighed går hånd i hånd med et trygt og inspirerende læringsmiljø. Vi er en skole i udvikling og udvider løbende vores tilbud – bl.a. med vores sportsakademi, som nu også omfatter linjer i fodbold, håndbold og dans.
Vi søger tre linjefagsuddannede lærere med tiltrædelse 01-08-2026. For alle stillinger gælder, at det er fastansættelser på fuld tid.

