
Danser
Er du danser, og ønsker du at udvikle dig sportsligt som en del af din skolehverdag? Så skal du på danselinjen på Stenhus Sportsakademi.
Dans på Stenhus
På Stenhus Sportsakademis danselinje får du et år fyldt med bevægelse, rytme og kreativ udvikling. Her kombineres teknik, udtryk og refleksion i et inspirerende undervisningsforløb, hvor du både udvikler dig som danser og som menneske.
Vi arbejder med at styrke forståelsen af, hvordan bevægelse afspejler mindset, samarbejde og personlig vækst – og hvordan dans kan bruges til at udtrykke sig selv og skabe fællesskab.
Første halvår har fokus på hiphop og beslægtede stilarter som house og locking. Her arbejder vi med rytme, groove, koordination og musikalitet og opbygger et stærkt teknisk og kunstnerisk fundament.
Efter nytår byder danselinjen på undervisning fra forskellige gæstelærere, der introducerer stilarter som contemporary, ballet, moderne dans og afrobeat. Det giver nye perspektiver, større kropsbevidsthed og en forståelse for dansens mangfoldighed.
Undervisningen lægger vægt på rytme, kropskontrol, musikalitet og performance – og der skabes et trygt og inspirerende miljø, hvor alle kan udfolde deres kreativitet og finde deres eget udtryk.
Mål for danselinjen:
• At opbygge et solidt teknisk og kreativt fundament.
• At styrke rytme, musikalitet og koordination.
• At udvikle selvtillid, fokus og samarbejdsevne gennem performance.
• At få indsigt i forskellige danseformer og kunstneriske tilgange.
• At forstå, hvordan mindset og indsats påvirker læring og udvikling.
På Stenhus bliver du en del af et engageret akademifællesskab, hvor dans, personlig udvikling og fællesskab går hånd i hånd.
Ture ud af huset
I 7. klasse tager vi på en fælles Danmarkstur, hvor vi deltager i danseworkshops og styrker fællesskabet gennem kreative aktiviteter. Vi arbejder med koreografi, improvisation og scenisk udtryk, som giver eleverne mulighed for at udvikle deres kunstneriske potentiale.
I 8. klasse tager vi på en inspirationstur, hvor vi besøger en professionel danseuddannelse eller et danseteater. Her får eleverne undervisning af erfarne dansere og koreografer, deltager i workshops og hører om livet som professionel danser. Turen giver indsigt i den kunstneriske og tekniske træning, der kræves for at gøre dans til en karriere.
I 9. og 10. klasse går turen til udlandet, hvor vi besøger danseskoler, deltager i workshops med internationale instruktører og danser i nye omgivelser. Vi oplever, hvordan dansen kan bygge bro mellem kulturer, og hvordan kreativitet kan udfolde sig på tværs af grænser. Dette giver en unik mulighed for at udvikle dine dansetalenter, opleve nye kulturer og skabe stærke venskaber gennem dans.
Skills (5. + 6. klasse)
Er du i 5. eller 6. klasse og ønsker at udvikle dine færdigheder inden for fodbold, dans eller håndbold? Så er SKILLS noget for dig!
For at deltage i SKILLS skal du være tilknyttet en forening eller dansestudie. Det er ikke et krav, at du går på Stenhus Kostskole, men vi opfordrer til det, da det giver mange fordele i hverdagen.
Læs mere og tilmeld dig her :
2025/2026
https://stenhus.dk/event/skills-for-5-og-6-klassetrin/
2026/2027
https://stenhus.dk/event/skills-26-27-for-5-og-6-klassetrin/

Din vej til faglig udvikling og personlig vækst
På Stenhus Kostskole stræber vi efter at hjælpe vores elever med at realisere deres drømme og ambitioner.
Med fokus på at opbygge et stærkt fundament af viden, værdier og færdigheder, skaber vi rammerne for både faglig og personlig udvikling.
Få mere at vide om vores andre linjefag:
Fodbold
Søg optagelse på fodboldlinjen på Stenhus Sportsakademi
Håndbold
Søg optagelse på håndboldlinjen på Stenhus Sportsakademi
SKILLS
SKILLS Bliv en del af Skills, en forberedelse til akademiet

FAQ – Stenhus
Hvad er Stenhus primære fokusområder?
Stenhus Kostskole er en privatskole, der lægger vægt på solid faglig undervisning, udvikling af gode arbejdsvaner og værdier. Skolen stræber efter at skabe et stærkt lærende fællesskab, der udvikler, inspirerer og guider eleverne mod mening, glæde, sundhed og positive bidrag til samfundet.
Tilbyder Stenhus en 10. klasse, og hvad indebærer den?
Ja, Stenhus Kostskole tilbyder en 10. klasse for elever, der ønsker faglig og personlig udvikling, ny viden samt lærerige studieture. Målet er at ruste eleverne fagligt, socialt og personligt til videre uddannelse efter grundskolen. https://stenhus.dk/10-klasse/
Har Stenhus en kostafdeling?
Nej, kostafdelingen på Stenhus Kostskole blev lukket ved udgangen af skoleåret 2023-2024. Dette påvirker dog ikke dagskolens undervisning, som fortsætter uændret.


![IMG_2151[1]](https://stenhus.dk/wp-content/uploads/2025/02/IMG_21511-scaled.jpg)


