Your new web experience, developed to perfection

Basketspiller

Søg optagelse på basketlinjen på Stenhus Sportsakademi

Basket på Stenhus

Er du basketspiller, ønsker du at udvikle dig sportsligt som en del af din skolehverdag og skal du i 7. 8. 9. eller 10. klasse? Så skal du på basketlinjen på Stenhus Sportsakademi.

Stenhus Sportsakademi er stedet for elever, der deler samme interesse for sport. Vi tilbyder et inspirerende og trygt sportsmiljø i kombination med skolehverdagen, og du vil blive mødt af et unikt og dygtigt team, som selv har professionelle erfaringer bag sig.

Uanset hvad din drøm og mål måtte være, tages der altid udgangspunkt i din udvikling, og du bliver en del af det unikke akademifællesskab med andre sportsinteresserede og hele teamet.

Ture ud af huset

I 7. klasse tager vi på en fælles Danmarkstur, hvor vi kombinerer baskettræning med sociale aktiviteter, der styrker holdånden og fællesskabet. Her er der fokus på at opbygge stærke relationer, udvikle teamwork og skabe en kultur, hvor alle føler sig som en vigtig del af holdet.

I 8. klasse tager vi på en inspirationstur til en eliteklub, hvor eleverne får mulighed for at træne med professionelle spillere og trænere. Turen giver indsigt i livet som professionel basketspiller, hvordan man arbejder med strategi og teknik, samt hvad der kræves for at nå et højere niveau.

I 9. og 10. klasse går turen til udlandet, hvor vi får mulighed for at deltage i træningslejre, spille mod internationale hold og opleve basketmiljøet i en ny kulturel kontekst. Vi lærer om forskellige spillestile, møder nye udfordringer og udvikler os både som spillere og som mennesker. Denne oplevelse giver både sportslig og personlig udvikling i et inspirerende fællesskab.

Bliv en del af basketlinjen på Stenhus Sportsakademi, hvor du:

  • kombinerer din skolegang med basket
  • får optimale træningsforhold
  • udnytter og udvikler dit potentiale – såvel teknisk som taktisk
  • har ugentlige lektioner med fokuseret basket
  • bliver en del af et elitemiljø
  • møder professionelle trænere
  • bliver mødt af teamet bag – både på og uden for banen
  • kommer på studieture i Danmark på 7. årgang
  • skal på udlandstur på 9. årgang og 10. årgang

På Basketlinjen sætter vi fokus på at udvikle dine færdigheder inden for basketball, både teknisk, taktisk og fysisk. Vi arbejder med dribling, skudteknik, forsvar, rebounds og spilforståelse, samtidig med at vi styrker din evne til at samarbejde på banen. Træningen er varieret med fokus på både individuel udvikling og holdsamarbejde. Vi analyserer spilsekvenser, arbejder med strategi og lærer at håndtere pressede situationer.

Søg optagelse på basketlinjen på Stenhus Sportsakademi her.

Hvis du har konkrete spørgsmål til basketlinjen, kan du kontakte Oliver på oliver@stenhus.dk

Din vej til faglig udvikling og personlig vækst

På Stenhus Kostskole stræber vi efter at hjælpe vores elever med at realisere deres drømme og ambitioner.

Med fokus på at opbygge et stærkt fundament af viden, værdier og færdigheder, skaber vi rammerne for både faglig og personlig udvikling.

Få mere at vide om vores andre linjefag:

Dans

Søg optagelse på danselinjen på Stenhus Sportsakademi

Fodbold

Søg optagelse på fodboldlinjen på Stenhus Sportsakademi

Håndbold

Søg optagelse på håndboldlinjen på Stenhus Sportsakademi

FAQ – Stenhus

Hvad er Stenhus primære fokusområder?

Stenhus Kostskole er en privatskole, der lægger vægt på solid faglig undervisning, udvikling af gode arbejdsvaner og værdier. Skolen stræber efter at skabe et stærkt lærende fællesskab, der udvikler, inspirerer og guider eleverne mod mening, glæde, sundhed og positive bidrag til samfundet.

Tilbyder Stenhus en 10. klasse, og hvad indebærer den?

Ja, Stenhus Kostskole tilbyder en 10. klasse for elever, der ønsker faglig og personlig udvikling, ny viden samt lærerige studieture. Målet er at ruste eleverne fagligt, socialt og personligt til videre uddannelse efter grundskolen. https://stenhus.dk/10-klasse/

Har Stenhus en kostafdeling?

Nej, kostafdelingen på Stenhus Kostskole blev lukket ved udgangen af skoleåret 2023-2024. Dette påvirker dog ikke dagskolens undervisning, som fortsætter uændret.

Cookie-indstillinger