Værdier og ansvar

Vores vision

“Vi stræber efter at gøre Stenhus til et stærkt lærende fællesskab, som er
passioneret om at udvikle, inspirere og guide børn og unge på deres rejse mod mening,
glæde, sundhed og positive bidrag til vores demokratiske velfærdssamfund!”
Vores mission
“Vi bidrager til vores vision ved at styrke og udvikle de evner og kvaliteter, som
vores elever allerede besidder, samt ved at omsætte deres drømme og ambitioner til
viden, færdigheder og værdier, der kommer dem til gode resten af livet!”

Anti-mobbe-politik

Stenhus Kostskole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Vi forventer, at eleverne udviser hensyn og tiltaler både lærere og andre elever på en høflig måde og i et pænt og sobert sprog. 

Læs mere her

Trivselsundersøgelse

Vi har i løbet af marts måned 2022 gennemført en trivselsundersøgelse blandt eleverne på Stenhus Kostskole. Formålet med undersøgelsen er at give et billede af, hvordan eleverne trives med at gå i skole. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om elevernes trivsel – fagligt, personligt og socialt samt spørgsmål om deres oplevelse af skolens fysiske rammer.

Læs Trivselsundersøgelsen her

OmSORGsplan

OmSORGsplanen skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker.

 

Kodeks for god opførsel

Stenhus Kostskole har udarbejdet et kodeks for god opførsel blandt alle elever.

Læs kodekset her

Samarbejdsmodel

Samarbejdsmodellen er udarbejdet med redskab for elev, forældre og lærer til at skabe det bedst mulige læringsrum.

Læs samarbejdsmodeller her

Den professionelle elevsamtale

På Stenhus Kostskole prioriterer vi at have tid til god kommunikation med eleverne. Klasselæreren har derfor årlige elevsamtaler, hvor hverdagen samt faglige, personlige og sociale kompetencer diskuteres.

Medie-manifest

Vi har på Stenhus Kostskole forholdt os til den megen debat om børn og unges uhensigtsmæssige brug af digitale medier og de mange udfordringer, det giver både i grundskolen og ikke mindst på ungdomsuddannelserne. 
Derfor har en arbejdsgruppe set på, hvordan vi bedst udnytter fordelene og mest effektivt undgår ulemperne ved brug af mobil og PC i undervisningen – og samtidig styrker elevernes sociale relationer i pauserne. 

Læs vores Medie-manifest her

Ressourcecenteret

På Stenhus Kostskole tilbyder vi støtte til elever, der er ordblinde eller to-sprogede.

Herudover kan elever i 5. til 9. klasse, hvor alm. undervisningsdifferentiering ikke er tilstrækkeligt, modtage støtte, der som hovedregel vil foregå som inklusion i klassen.

Elever, der kommer til skolen fra udlandet, uden tilstrækkelige kundskaber i mundtlig og/eller skriftlig dansk, tilbydes undervisning i skolens sprogcenter uden for skoletid og mod ekstra betaling.